Da formand for Jyllands-Posten, Jørgen Ejbøl, i februar fyldte 75 år, kunne han vågne op til en fødselsdagsgave, der med sikkerhed fik alle andre gaver til at blegne. 

Formanden fik nemlig 2,1 millioner kroner af Jyllands-Poisten i anledningen af, at han rundede det skarpe hjørne. Det skriver Politiken

En bonus der muligvis vil give god mening i en kernesund forretning, men Jyllands-Posten havde kort forinden været gennem sin største spare- og fyringsrunde i avisens levetid. 

Den beslutning møder kritik fra både den tiligere næstformand, en ekspert og de ansattes fællestillidsrepræsentant

»I september vinkede vi farvel til mere end 30 kolleger. Siden har vi hver dag kæmpet for at slukke ildebrande på redaktionerne. Vi mangler hænder, så set fra gulvet er 2,1 million kroner rigtig meget. Men hvis jeg skal se på det som tillidsmand, så lover det godt for de kommende overenskomstforhandlinger, når pengene åbenbart sidder løst i ejerfonden og koncernen,« siger fællestillidsrepræsentanten. 

Ejbøl har været en del af Jyllands-Posten i 30 år og har også været chefredaktør for avisen. Han afviser kritikken overfor Politiken og siger, at bonussen er en del af hans kontrkat. 

Egentlig var bonussen tiltænkt som en afskedsgave. Indtil for nylig var det nemlig sådan, at formanden ifølge reglerne for forretningsordnen i huset skulle gå af ved sin 75 års fødselsdag med en bonus til følge. 

Kort før Ejbøls fødselsdag blev det dog sløjfet. 

'En enig bestyrelse i Jyllands-Postens Fond har vedtaget at anmode fondens formand, Jørgen Ejbøl, om at fortsætte på posten af hensyn til behovet for kontinuitet i en tid, hvor Jyllands-Posten står over for store udfordringer,' lød det i februar. 

Derfor sad Ejbøl stadig på posten og kunne 'veksle' en afskedsgave til en fødselsdagsgave.