En seksårig pige forsvandt ude foran sit hjem i Cape Town 19. februar. Og hun er ikke blevet set siden. 

Nu er hendes mor, Kelly Smith, blevet sigtet for menneskehandel og kidnapning, skriver BBC.

Moren er anklaget for at få to andre mænd til at sælge seksårige Joslin til »en traditionel healer« for knap 7.000 kroner. 

Barnets forsvinden har igangsat en større efterforskning, der involverer både flåden, droner og sporhunde. 

Hver femte time, forsvinder et barn i Sydafrika, hvoraf de fleste dog bliver fundet. 

Det har således endnu ikke været tilfældet for den seksårige pige. 

Lørdag fandt politiet i Cape Town blodigt tøj på en åben mark i nærheden af, hvor Joslin forsvandt for mere end 14 dage siden. 

Til den lokale avis The Daily Voice, har moren tidligere udtalt, at »hun ikke har opgivet håbet om at finde sin datter«.

»Mine moderlige instinkter fortæller mig, at min datter stadig er i live og er i dette område. Vi skal nok finde hende, og jeg vil gå langt for det. Jeg vil lede i hvert eneste lille skur, og gøre det alene, hvis jeg er nødt til det,« sagde moren ifølge mediet. 

Yderligere tre andre, her i blandt Kelly Smiths kæreste, er også blevet anholdt i sagen. 

Der er udlovet en dusør på omtrent 37.000 kroner til alle, der har oplysninger, som kan føre til opklaring i sagen.