Normalt er gaderne vibrerende. Trafikken intens. Larmende mange mennesker på lidt plads. 

Derfor ved 51-årige Anya Raben også, at det er alvorligt, når stilheden rammer.

»Når der sker noget voldsomt, bliver det pludselig meget stille i Israel. Det mærkede jeg også søndag morgen,« siger hun. 

Sent lørdag aften sendte Iran hundredvis af droner og missiler mod Israel som gengæld for angrebet mod et iransk konsulat i Syrien 1. april, Iran mener, Israel står bag.

Anya Raben har boet i Danmark det meste af sit liv. I dag er hun – på trods af krigen – mere tryg i at bo i Israel. 
Anya Raben har boet i Danmark det meste af sit liv. I dag er hun – på trods af krigen – mere tryg i at bo i Israel.  Foto: Privat
Vis mere

Israel har siden oplyst, at man afværgede 99 procent af angrebet, ligesom ingen menneskeliv gik tabt.

Både skoler og børnehaver har været lukket som følge af angrebet. Befolkningen har været mere forsigtige, og så har folk holdt sig mere bag lukkede døre, forklarer Anya Raben.

»Nu har vi været i krig i et halvt år, og det er noget, vi lever med. Man kan mærke det på energien, og luften bliver slået ud af én,« siger Anya Raben.

Selv er hun født og opvokset i Danmark, men for otte år siden flyttede hun til Israel med sin mand og niårige datter. 

»Efter terrorangrebet på Krudttønden, følte vi os som jøder ikke særlig trygge længere. Det er så kun blevet meget værre i dag,« siger Anya Raben, der tilføjer:

»Vi savner Danmark, men det, vi savner, findes ikke mere. Selvom der er krig i Israel, føler vi os mere trygge her. De jøder, jeg taler med i Danmark, har det rigtig skidt og er utrygge.« 

7. oktober angreb Hamas Israel, hvor 1.200 mennesker blev dræbt, mens omkring 250 blev taget som gidsler.

Siden er mindst 33.634 palæstinensere, herunder 21.000 kvinder og børn, blevet dræbt og 76.214 såret ifølge Gazas Sundhedsministerium, der er kontrolleret af Hamas.

Sidste år var der en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser mod danske jøder. 
Sidste år var der en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser mod danske jøder.  Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den katastrofale humanitære situation i Gaza har siden fået store dele af verden til at råbe på akut våbenhvile, og så har vreden mod Israel – og jøder – været stigende. 

I Danmark har der blandt andet været en kraftig stigning af antisemitiske hændelser siden 7. oktober ifølge Det Jødiske Samfunds seneste rapport

Og selvom Anya Raben og hendes familie bor i Israel i dag, mærker de utrygheden gennem opkald med deres venner og familie – eller ved at gå på de sociale medier.

»Det, der sker i Gaza, fylder enormt meget. Det er ikke en krig, vi vil have eller har lyst til at være en del af. Det er forfærdeligt, at uskyldige er blevet dræbt, og det er også vores ansvar, at der ikke er flere, der dør,« siger Anya Raben og fortsætter:

»Men det er også følelserne, der har styret den offentlige debat rigtig meget. Vi er blevet dehumaniseret, og der er en stor sorg og forundring blandt befolkningen i Israel over, at vi har nogle allierede, men alligevel står meget alene som mennesker. Min datter spørger mig nogle gange: Hvorfor er folk så sure på os? Hvorfor hjælper de os ikke med at få gidslerne tilbage? Det er hårdt.« 

Efter Irans angreb mod Israel lørdag, har det israelske krigskabinet holdt møde om, hvilket modsvar der skal falde. 

Flere verdensledere, herunder USAs præsident, Joe Biden, har givet udtryk for, at man ikke ønsker en betydelig eskalering af konflikten med Iran, ligesom andre, herunder Egyptens udenrigsminister, Sameh Shoukry, har bedt både Iran og Israel om beherskelse. 

Det kan du læse mere om i B.T.s livedækning af konflikten og lørdagens angreb HER.