En tiårig dreng er blevet beskyldt for at have voldtaget en jævnaldrende pige fra sin klasse på Borup Skole.
Drengens forældre kalder det »løgn«, og flere børneeksperter kritiserer brugen af ordet 'voldtægt', når der er tale om så små børn, uanset hvilke overgreb eller seksuelle krænkelser der har fundet sted.
Nu viser et referat af en telefonsamtale, som B.T. har fået aktindsigt i, hvordan ordet 'voldtægt' fandt vej til medierne.
Telefonsamtalen finder sted i midten af februar. Køge Kommunes familiechef har ringet til lederen af Børnehus Sjælland, der tager sig af sager om overgreb mod børn og har været inde over sagen.
Få dage inden har TV 2 bragt historien om, at en gruppe små drenge har udsat andre jævnaldrende børn for vold, krænkelser og trusler på Borup Skole i Køge Kommune.
Herunder at en dreng har begået »fuldbyrdet voldtægt« på en pige, som det står formuleret i TV 2s artikel. Det bliver konstateret uden forbehold i artiklen.
Det er det, kommunens familiechef vil tale med lederen af Børnehuset om. Børnehuset har haft pigen henvist og talt med familien om, hvad der er sket.
Det fremgår ikke af notatet, hvad familiechefen helt præcist spørger om, men det er tydeligt, at samtalen blandt andet har handlet om, hvor vidt det er retvisende at kalde det, der er sket blandt børnene på Borup Skole, for 'voldtægt'.
Børnehusets leder svarer først, at Børnehuset ikke benytter begrebet voldtægt »i sager, der omhandler mindre børn«, og at Børnehuset desuden ikke er optaget af, om der er »bevis for overgreb, eller om overgreb er sandsynliggjort«.
Men, forklarer lederen så: Ordet 'voldtægt' bruges alligevel nogle gange af Børnehuset i samtaler med børnenes forældre, hvis forældrene har brug for bedre at forstå, hvad der er sket.
»For eksempel kan man sige, at forældrene kan forstå de seksuelle overgreb, deres datter har været udsat for, på samme måde som hvis en ung eller voksen har været udsat for en voldtægt,« skriver Børnehusets leder til kommunes familiechef i sit referat af deres telefonsamtale.
»Det kan forklare, hvad der eventuelt kan være sket i forløbet. Vi kan ikke komme det nærmere,« afslutter han.
Køge Kommune bliver på det her tidspunkt kritiseret kraftigt af flere forældre på skolen for ikke at have reageret tilstrækkeligt på overgrebene. Og kommunens forvaltning er ifølge børne- og ungedirektøren, Henrik Laybourn, frustreret over, at blandt andet anklagen om gentagne voldtægter ikke er tilstrækkeligt bevist, står der i et andet telefonnotat, som DR har fået indsigt i.
Køge Kommune spørger, om Børnehuset vil gå i pressen med nuanceringen af historien om voldtægten.
»Det er de ikke interesserede i,« står der i referatet af telefonsamtalen.
Referatet af telefonsamtalen mellem Børnehuset og Køge Kommune stemmer overens med det, pigens mor fortæller til B.T.
Ifølge moren var det ikke familien selv, men en person fra Børnehuset, der introducerede ordet 'voldtægt' som en beskrivelse af det, der var sket.
Uanset om man kalder det voldtægt eller ej, så holder pigens forældre fast i, at hun er blevet udsat for »grænseoverskridende seksuelle krænkelser« mod sin vilje. Det fortæller mosteren, som har talt med B.T. på familiens vegne.
»Min niece har flere gange udtrykt et klart nej, som ikke er blevet accepteret eller imødekommet. Vi mener også, der er stor forskel på at lege kærester, til at dét skal være en undskyldning eller en invitation til overgreb,« skriver pigens moster.
Drengens forældre har som sagt en anden opfattelse af sagen:
»Det er noget, de har været sammen om at gøre, og vores søn har aldrig på nogen måde ønsket at gøre hende ondt. De er små børn og har selvfølgelig aldrig skullet udforske hinanden på den måde,« siger drengens forældre og fortæller, at de først blev opmærksomme på sagen, da der blev lavet en underretning på deres søn.
B.T. har set underretningen, men går af hensyn til børnene ikke i detaljer med, hvad der ifølge underretningen skulle være sket.
Klinisk børnepsykolog Mimi Strange er en af de eksperter, der kritiserer brugen af ordet 'voldtægt'. Hun er direktør i JanusCentret, der i 20 år har arbejdet med børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd.
B.T. har spurgt, hvad hun tænker om Børnehusets praksis med nogle gange at bruge ordet 'voldtægt' i samtaler med forældre. Hun henviser til sine tidligere udtalelser:
»Efter min mening vil man aldrig kunne tale om voldtægt mellem børn. Vi må ikke lægge et voksent blik på seksualitet over på børn,« siger Mimi Strange.
»Voldtægt er en strafbar handling. Her taler vi om små børn, som vi ikke straffer i Danmark.«
Børnehus Sjælland skriver til B.T., at Borup-sagen giver »anledning til en overvejelse om brugte begreber i mødet med familier«:
»Konkret så skærper det opmærksomheden på eksempelvis brugen af begrebet 'voldtægt' benyttet i en forklaringsmæssig ramme, og hvad det kan betyde for forældres forståelse af et andet barns handling, rolle og motiver, hvis dette begreb benyttes,« skriver Børnehus Sjællands leder, Kim Risom Rasmussen.
Børnehuset vil »i videst muligt omfang« prøve at undgå at bruge ordet 'voldtægt', men ikke stoppe helt, fortæller han:
»Der kan fortsat undtagelsesmæssigt være sager og samtaler, hvor det kan blive vurderet nødvendigt at benytte begrebet 'voldtægt' som forklaringsbegreb for at bibringe forældre den nødvendige forståelse baseret på barnets behov for udredning og behandling.«
Historien om Borup Skole har skabt overskrifter i alle landets medier og er endt som en varm politisk sag på børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes bord. Han vil nu undersøge, om der er behov for, at landets skole i højere grad straffer elever ved blandt andet at flytte dem til en anden klasse.
Hør, hvad ministeren siger om sagen i videoen øverst i artiklen.
