Resterne af de blodprøver, du har fået taget på hospitalet eller hos din læge, kan meget vel været frosset ned i statens frysere til forskning.
Uden at du har fået besked på det - men det bliver der snart lavet om på.
Det skriver DR Nyheder.
Omkring tre millioner danskere får snart en besked i e-Boks eller i postkassen om, at en eller flere af deres prøver er blevet gemt.
Det sker efter, at en borger klagede til Datatilsynet, da han selv opdagede, hvordan en af hans gamle blodprøver var endt i en fryser hos Statens Serums Institut (SSI, red.).
»Det er jo oplysninger om helbredsforhold og genetiske data og den slags, der er indeholdt i prøverne. Og det kan henføres til den person, det kommer fra,« siger Birgit Kleis, der er chef for databeskyttelsesenheden hos Datatilsynet, til DR Nyheder og fortsætter:
»Det er faktisk en ret grundlæggende ting inden for Databeskyttelsesretten, at der er gennemsigtighed om, hvad der foregår, når man behandler personoplysninger.
De første 10.000 breve er allerede blevet sendt afsted til borgere, der nu selv skal tage stilling til, om de ønsker at have deres prøver liggende hos SSI.
Heri står der blandt andet hvorfor SSI gerne vil gemme ens biologiske materiale - og hvad det kan risikere at blive brugt til.
Det kan for eksempel være, at man bruger materialet til at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, skriver de i brevet.
Det er i Danmarks Nationale Biobank, Statens Serums Institut åbnede i 2012, at blodprøver fra - indtil nu - uvidende danskere sammen med biologiske prøver er samlet.
