Fælden klapper hårdt, hvis myndighederne får færten af, at man har lavet sort arbejde.
Det viser en sjælden dom om sort arbejde fra Retten i Hillerød.
»Der er ingen kære mor,« siger skatteekspert og chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen, der har gennemgået dommen.
Normalt afsluttes sager om sort arbejde administrativt med et bødeforelæg. Men i denne sag gik den anklagede mand i retten med sagen. Og derfor har vi nu fået et nyt, unikt indblik i, hvordan myndighederne slår til mod sort arbejde, og hvordan domstolene ser på det.
»Det er sjældent, at vi får indblik i den slags,« siger Henning Boye Hansen.
Sagen handler kort fortalt om en mand, der ifølge skattemyndighederne arbejdede sort ved siden af sin kontanthjælp. Der var tale om forskelligt forefaldende arbejde, for eksempel nedrivnings- og gravearbejde, i en vikarvirksomhed.
Da virksomheden senere gik konkurs, fandt politiet under en ransagning timesedler udfyldt med mandens navn.
Skattemyndighederne skønner, at han arbejdede sort for 1.021.473 kroner over en periode på seks år fra 2014 til 2019.
Manden nægtede sig skyldig, og han slog på, at skattemyndighederne ikke kunne fremlægge bevis for alle de cirka en million kroner, som myndighederne påstod, han havde arbejdet sort for. Der var tale om et skøn.
»I de perioder, hvor der ikke foreligger eksakte oplysninger, har Skatteforvaltningen opgjort den skønnede timeløn ud fra et forsigtigt skøn beregnet på grundlag af perioder, hvor tallene er kendte,« står der i sagens dokumenter.
Men det gjorde ikke noget, at der manglede en rygende pistol, hvad angår en del af beløbet.
Dommen viser, at myndighederne ikke behøver at bevise det sorte arbejdes faktiske omfang. Det er tilstrækkeligt at sandsynliggøre det.
»Man skal bare vide, at domstolene altså ikke ser med milde øjne på sort arbejde. De giver skattemyndighederne temmelig lang snor i forhold til bevisbyrden,« siger Henning Boye Hansen fra BDO.
»Mange tror, at skattemyndighederne skal kunne dokumentere krone for krone, hvor meget der er tjent på sort arbejde. Men det er ikke tilfældet. Skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at det tal, de når frem til, er rigtigt. Og det giver domstolene dem relativt frie tøjler til,« siger Henning Boye Hansen.
Og straffen for sort arbejde er økonomisk hårdere, end de fleste tror, oplever Henning Boye Hansen. Man kan ende i »gældsfængsel« resten af livet, forklarer han.
For det første risikerer man at skulle betale et beløb svarende til den manglende skat gange to eller tre. Og hvis den manglende skat udgør et beløb større end 250.000 kroner – som det er tilfældet i den konkrete sag – risikerer man en fængselsstraf.
Dertil kommer udgifter til advokat og sagens omkostninger. Byretten i Hillerød dømte manden til at betale sagsomkostninger på 80.000 kroner.
»Set i bakspejlet tror jeg, at manden i den konkrete sag er ret træt af at have arbejdet hårdt igennem seks år for en timeløn på omkring 150 kroner for at ende i en situation, hvor han sidder tilbage med en gæld, som vil påvirke hans handlemuligheder i nok al fremtid,« siger Henning Boye Hansen.
Hans indtryk er, at skattemyndighederne bliver bedre og bedre til at afsløre sort arbejde. Og det er der brug for. Skatteeksperten kalder sort arbejde for »den største udfordring« for det danske skattesystem.
»Sort arbejde er stadig meget udbredt og i min øjne et langt større problem end brugen af skattely,« siger Henning Boye Hansen.
En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har tidligere konkluderet, at omkring hver femte dansker arbejder sort i løbet af et år.
»Det er en evigtvarende opgave for skattemyndighederne,« siger Henning Boye Hansen.
Ifølge Rockwool Fonden koster sort arbejde staten milliarder af kroner i tabte skatteindtægter. I 2017 opgjorde Rockwool Fonden sort arbejde til at kunne udgøre 2,2 procent af Danmarks BNP.
»Det må siges at være ganske udbredt med sort arbejde,« siger cheføkonom i Rockwool Fonden Mia Amalie Holstein og påpeger, at problemet er mest udbredt blandt mænd.
Det har ikke været muligt at få Skattestyrelsen eller politiet til at oplyse den præcise størrelse på bøden til manden i den konkrete sag, eller om han på nuværende tidspunkt er blevet idømt en frihedsstraf eller ej.
