Da Rikke Gaardboes datter i 2021 startede i skole, kunne hun ikke sidde stille. Hun havde svært ved bogstaver og tal. Fik ofte skældud og var rigtig ked af det. Til sidst måtte hendes forældre skubbe hende afsted.
Inden Sophie nåede til 1. klasse, havde hun skiftet skole to gange. En belastende omvæltning, der kunne have været undgået, fortæller hendes mor:
»Vi vidste, at der var noget galt og forsøgte at få hende udredt, men det var jo fuldstændig umuligt,« siger Rikke Gaardboe.
Først tog forældrene Sophie til en psykiater. Her blev der stillet krav til en PPV (Pædagogisk, Psykologisk Vurdering, red.). Den fik de ikke af kommunen, fordi 'psykologen ikke havde tid', fik de at vide på et møde. Og så gik forløbet i stå, forklarer Rikke Gaardboe.
»De stiller et krav, man som forældre ikke er herre over. Hvis man får nej til en PPV, kan man ikke blive udredt – og så står man magtesløs tilbage,« siger hun og fortsætter:
»Det er et udtryk for, at systemet er brudt sammen. Vi klarede os, men det er dem, der ikke er ressourcestærke, som betaler prisen.«
Rikke Gaardboe fortæller, at familien ad flere omgange har opfordret til, at deres datter skulle udredes – også på det pågældende møde med kommunen.
At hun har fået at vide, at man skulle bruge en PPV for, at der kunne henvises videre i psykiatrien.
Aalborg Kommune oplyser dog i et skriftligt svar til B.T., at der hos dem ikke er en sammenhæng mellem PPV og udredning i psykiatrien. Ud fra kommunens mødereferat med familien, skriver de videre, at man hverken har drøftet PPV eller en henvisning til udredning.
Familien kan ikke genkende forløbet. Kan man sikre, at alt, der er blevet sagt på mødet, fremgår i referatet?
»Vi er kede af, at familien har en anden opfattelse af forløbet, end vi kan se og udlede af vores sagsakter, og vi håber, at vi i samarbejde kan finde fælles forståelse og en løsning, hvis der er behov for en sådan,« siger chef for PPR hos Aalborg Kommune Johanne Felbo og fortsætter:
»Derfor vil vores afdeling for skoler på baggrund af B.T.s henvendelse række ud til familien for at løse sagen i samarbejde.«
Der er ingen sammenhæng mellem PPV – pædagogisk psykologisk vurdering og udredning i psykiatrien. En henvisning til psykiatrien og udredning her er ikke afhængig af, at der er udarbejdet en PPV. En PPV har til formål at vurderer barnets behov for specialpædagogisk bistand, så skolen kan lave en afgørelse om deres konkrete indsats. Hvis en skole ønsker at få udarbejdet en PPV, så ligger denne kompetence hos skoleleder. Når en skole beder om en PPV, så har PPR i Aalborg 2 måneder til at udarbejde denne, når alt relevant materiale er indhentet. Baseret på sagens notater hos PPR kan vi se, at PPR modtog indstilling i november 2022, og der blev herefter afholdt ét møde med familien og deltagelse af psykolog fra PPR. I referatet, som indeholder den information, og de eventuelle aftaler, som træffes på mødet, fremgår det ikke, at der er drøftet hverken PPV eller henvisning til psykiatri. Omkring årsskiftet skifter Sophie skole, og forældrene ønsker ikke at sagen i PPR går videre, derfor lukkes denne ned. Opfølgende spørgsmål til kommunen (PPR): 1. Hvordan kan kommunen skrive, at der ikke er sammenhæng mellem en PPV og udredning i psykiatrien? Jeg henviser til følgende: https://bedrepsykiatri.dk/raad/ppr-viden-og-gode-raad-om-forloebet/. På tværs af regioner kan der være forskellige aftaler om, hvordan henvisninger sker, og hvilket materiale som skal ligge til baggrund. I Region Nordjylland forholder vi os til de aftaler, som er indgået i denne region. Henvisning til psykiatri beror på en faglig vurdering foretaget af den pågældende psykolog. Som vi har svaret tidligere, er det skolen, der har bemyndigelse til at indstille et barn til en PPV, enten på baggrund af ønske fra skolen, familien eller efter anbefaling fra eksempelvis PPR og altid i en fælles drøftelse og med gensidig aftale med familien. Ønsker en skole at få foretaget en PPV, har PPR 2 måneder til at få denne lavet. Der er i dette tilfælde ikke bestilt en PPV, hvorfor PPR ikke har udført en sådan. 2. Familien kan ikke genkende forløbet. Kan man sikre, at alt, der er blevet sagt på mødet, fremgår i referatet? PPR har deltaget i det ene møde, som vi henviste til i et tidligere svar. PPR er ikke vidende om eventuelle andre møder mellem skolen og familien. Vi er kede af, at familien har en anden opfattelse af forløbet, end vi kan se og udlede af vores sagsakter, og vi håber, at vi i samarbejde kan finde fælles forståelse og en løsning, hvis der er behov for en sådan. Derfor vil vores afdeling for skoler på baggrund af BTs henvendelse række ud til familien for at løse sagen i samarbejde.Fuldt svar fra Aalborg Kommune
'Prisen' for en glad pige
Efter 1,5 år i det offentlige system uden hjælp til deres datter, valgte Rikke Gaardboe i sommer at få Sofie udredt privat.
Selv betale for det, de ellers havde forventet deres betalte skattekroner ville dække over.
»Der gik fire måneder, fra vi trådte ind ad døren, til vi stod med en udredning og medicinsk behandling af Sofie. Det var som forventet, hun havde adhd,« siger Rikke Gaardboe og fortsætter:
»Men der er noget virkelig problematisk i, at man betaler skat og har brug for et system, der er så besværligt. Heldigvis landede Sofie i den rigtige familie, for vi havde råd til at gøre det privat.«
Familien betalte cirka 6.000 kroner for tre konsultationer hos en privat psykiater. Dertil betaler de 300 kroner om måneden for Sophies adhd-medicin. Og så skal de fremadrettet betale for opfølgende konsultationer hvert halve år.
Selvom Rikke Gaardboe mener, at det er »urimeligt«, at det er den eneste vej, er pengene underordnede i forhold til deres datters nu positive udvikling.
En udvikling, der viste sig nærmest i det øjeblik, hun fik den rette hjælp.
»Hun er meget mere glad, rolig og bedre til at regulere sig selv. Jeg er bare ked af, at hendes år i decideret mistrivsel og to skoleskift kunne have været undgået,« siger Rikke Gaardboe.
I forrige uge kom familien hjem fra skiferie, og her skulle hendes mor ikke tvinge hende ud af døren.
Faktisk kunne Sophie næsten ikke vente med at komme tilbage til sine klassekammerater. Ikke mindst at læse i skolebøgerne, der nu er blevet lettere at forstå.