Da Rikke Gaardboes datter i 2021 startede i skole, kunne hun ikke sidde stille. Hun havde svært ved bogstaver og tal. Fik ofte skældud og var rigtig ked af det. Til sidst måtte hendes forældre skubbe hende afsted.

Inden Sophie nåede til 1. klasse, havde hun skiftet skole to gange. En belastende omvæltning, der kunne have været undgået, fortæller hendes mor: 

»Vi vidste, at der var noget galt og forsøgte at få hende udredt, men det var jo fuldstændig umuligt,« siger Rikke Gaardboe. 

Først tog forældrene Sophie til en psykiater. Her blev der stillet krav til en PPV (Pædagogisk, Psykologisk Vurdering, red.). Den fik de ikke af kommunen, fordi 'psykologen ikke havde tid', fik de at vide på et møde. Og så gik forløbet i stå, forklarer Rikke Gaardboe. 

»De stiller et krav, man som forældre ikke er herre over. Hvis man får nej til en PPV, kan man ikke blive udredt – og så står man magtesløs tilbage,« siger hun og fortsætter: 

»Det er et udtryk for, at systemet er brudt sammen. Vi klarede os, men det er dem, der ikke er ressourcestærke, som betaler prisen.« 

Rikke Gaardboe fortæller, at familien ad flere omgange har opfordret til, at deres datter skulle udredes – også på det pågældende møde med kommunen. 

At hun har fået at vide, at man skulle bruge en PPV for, at der kunne henvises videre i psykiatrien.

Aalborg Kommune oplyser dog i et skriftligt svar til B.T., at der hos dem ikke er en sammenhæng mellem PPV og udredning i psykiatrien. Ud fra kommunens mødereferat med familien, skriver de videre, at man hverken har drøftet PPV eller en henvisning til udredning. 

Familien kan ikke genkende forløbet. Kan man sikre, at alt, der er blevet sagt på mødet, fremgår i referatet?

»Vi er kede af, at familien har en anden opfattelse af forløbet, end vi kan se og udlede af vores sagsakter, og vi håber, at vi i samarbejde kan finde fælles forståelse og en løsning, hvis der er behov for en sådan,« siger chef for PPR hos Aalborg Kommune Johanne Felbo og fortsætter:

»Derfor vil vores afdeling for skoler på baggrund af B.T.s henvendelse række ud til familien for at løse sagen i samarbejde.« 

'Prisen' for en glad pige
Efter 1,5 år i det offentlige system uden hjælp til deres datter, valgte Rikke Gaardboe i sommer at få Sofie udredt privat. 

I dag har Sophie det meget bedre. Hun kan samle sig om bogstaverne, og har mere ro i hovedet. 
I dag har Sophie det meget bedre. Hun kan samle sig om bogstaverne, og har mere ro i hovedet.  Foto: Privat
Vis mere

Selv betale for det, de ellers havde forventet deres betalte skattekroner ville dække over.

»Der gik fire måneder, fra vi trådte ind ad døren, til vi stod med en udredning og medicinsk behandling af Sofie. Det var som forventet, hun havde adhd,« siger Rikke Gaardboe og fortsætter:

»Men der er noget virkelig problematisk i, at man betaler skat og har brug for et system, der er så besværligt. Heldigvis landede Sofie i den rigtige familie, for vi havde råd til at gøre det privat.« 

Familien betalte cirka 6.000 kroner for tre konsultationer hos en privat psykiater. Dertil betaler de 300 kroner om måneden for Sophies adhd-medicin. Og så skal de fremadrettet betale for opfølgende konsultationer hvert halve år. 

Selvom Rikke Gaardboe mener, at det er »urimeligt«, at det er den eneste vej, er pengene underordnede i forhold til deres datters nu positive udvikling. 

En udvikling, der viste sig nærmest i det øjeblik, hun fik den rette hjælp. 

»Hun er meget mere glad, rolig og bedre til at regulere sig selv. Jeg er bare ked af, at hendes år i decideret mistrivsel og to skoleskift kunne have været undgået,« siger Rikke Gaardboe. 

I forrige uge kom familien hjem fra skiferie, og her skulle hendes mor ikke tvinge hende ud af døren. 

Faktisk kunne Sophie næsten ikke vente med at komme tilbage til sine klassekammerater. Ikke mindst at læse i skolebøgerne, der nu er blevet lettere at forstå.