»Det er godt nok et sundhedssystem, der har spillet fallit.«
Sådan lyder ordene fra Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden, efter B.T. i sidste uge kunne fortælle om en mors kamp for at få hjælp til sin i dag 11-årige søn, der aldrig »har haft det værre.«
Indtil videre forgæves.
Kristine Bøjes søn ser syner og hører stemmer. Forlader sjældent sit børneværelse. I en alder af syv år sagde han for første gang, at han ikke havde lyst til at være her længere.
Derfor har hun siden kæmpet for at få sin søn henvist til udredning i psykiatrien.
Men på trods af henvisninger fra alle instanser om den 11-årige de seneste fem år, herunder kommunen, skolen og et børnepsykiatrisk tilbud, har familien kategorisk fået samme besked:
Afvist.
»Det er dybt chokerende. Det er en helt urimelig frygt, de her forældre går rundt med – og det er et velfærdssamfund, der byder dem det. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Marianne Skjold.
For Kristine Bøje har frygten blandt andet betydet, at hun har skiftet sin kandidat i jura ud med en ny uddannelse som webudvikler, så hun kan gå hjemme med sit barn.
I en undersøgelse, Psykiatrifonden lavede sidste år, med 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser, havde barnets situation haft negative konsekvenser i form af for eksempel skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi hos hele 84 procent.
Desuden svarede 75 procent af de adspurgte forældre, at de ingen hjælp havde fået fra hverken psykiatrien eller kommunen til at navigere i sundhedssystemet.
»Børne- og ungdomspsykiatrien er meget tæt på et kollaps, vil jeg sige. Det er rigtig godt, at vi er i gang med en psykiatri-behandlingsplan. Den er påkrævet og meget nødvendig, men det sker over mange år,« siger Marianne Skjold og fortsætter:
»Men vi har vi brug for en akut redningsplan i forhold til, hvad de her mennesker skal gøre i går, i dag og i morgen.«
