Den mest centrale myndighed i skandalen om skæve ejendomsvurderinger kommer nu med en stor indrømmelse.
Det sker i et endnu ikke offentliggjort brev til Folketingets Ombudsmand.
»Som jeg læser brevet, lægger Vurderingsstyrelsen sig fladt ned,« siger skatterevisor og chefkonsulent i BDO, Henning Boye Hansen.
I november gik Ombudsmanden massivt ind i boligejernes sag og sendte en byge af 22 spørgsmål til Vurderingsstyrelsen, der står bag de nye foreløbige ejendomsvurderinger for 2022.
De foreløbige ejendomsvurderinger har været alt for høje for tusindvis af boligejere. Det har skabt forvirring og bekymrede panderynker landet over og gør det stadig.
For eksempel har B.T. beskrevet en sommerhusgrund, der fejlagtigt steg med intet mindre end 27.507 procent i grundværdi.
Vurderingsstyrelsen har allerede indrømmet mange af fejlene.
Det nye er, at Vurderingsstyrelsen nu også indrømmer, at styrelsen kunne have gjort mere for at undgå de graverende fejl.
Styrelsens underdirektør Charlotte Lauritsen beklager i brevet til Ombudsmanden:
»Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at der med afsæt i den nuværende viden om forløbet kunne have været gjort mere for at afhjælpe disse problemer,« skriver underdirektøren.
Og ikke nok med det:
»Det kunne derudover have været kommunikeret tydeligere, at der efter offentliggørelsen kunne vise sig at være nogle foreløbige vurderinger, som ville være skæve. Herunder tydeligt have været oplyst, at dette dog typisk ikke vil have skattemæssig betydning,« skriver hun til Ombudsmanden.
Vurderingsstyrelsen oplister i brevet en række nye justeringer af it-systemet bag ejendomsvurderingerne. For eksempel har styrelsen indført en simpel regel om, at boligejere får videreført nedslag i deres ejendomsvurderinger, som de allerede har fået i vurderingerne for 2020.
Underdirektør Charlotte Lauritsen indrømmer, at justeringerne i it-systemet burde være lavet, før 2022-vurderingerne blev sendt ud:
»Det ville have været hensigtsmæssigt at gennemføre disse modeljusteringer forud for udstillingen af de foreløbige ejendomsvurderinger,« skriver hun.
I brevet kommer det også frem, at Vurderingsstyrelsen bevidst har lukket øjnene og ikke har bedt it-systemet om at 'flage' mistænkeligt høje ejendomsvurderinger, inden de blev sendt ud. Det er på trods af, at Vurderingsstyrelsen ellers ligger inde med et it-system, der faktisk kan gøre det.
Underdirektøren forklarer, at der ikke var tid til 'flage' mistænkelige ejendomsvurderinger:
»Formålet med de foreløbige vurderinger er som nævnt, at de skulle kunne udarbejdes med begrænsede administrative omkostninger og et begrænset ressourcetræk. Dette formål ville ikke kunne tilgodeses, hvis der på samme vis generelt skulle foretages flagning,« står der i brevet til Ombudsmanden.
Vurderingsstyrelsen har indtil videre rettet omkring 100.000 af de foreløbige ejendomsvurderinger, efter de blev sendt ud den 12. september 2023.
Brevet til Ombudsmanden indeholder nye tal for, hvor skæve de nu rettede vurderinger har været. Lidt over 20.000 grundværdier har været skudt mere end 50 procent forbi.
Underdirektør Charlotte Lauritsen undskylder sig med, at de politiske partier bag loven om ejendomsvurderingerne selv har besluttet, at styrelsen har lov til at bruge forkerte data til at lave de foreløbige ejendomsvurderinger for at få det til at gå hurtigt.
Derudover pointerer hun, at boligejerne er beskyttet mod skattestigninger af en skatterabat, og at flere af de foreløbige 2022-vurderinger vil blive gennemgået manuelt senere hen.
Det samme nævner Skatteministeriet i et ledsagende brev, hvor det som en formildende omstændighed også nævnes, at boligejerne samlet set vil få skattelettelser for 10 milliarder kroner med de nye ejendomsvurderinger.
Skatterevisor Henning Boye Hansen mener, at de misforstår, hvad problemet er.
Det handler ikke kun om, at boligejerne er bange for at blive opkrævet for meget i skat. Det handler også om, at de er forargede over, at staten har brugt så mange skattekroner på et it-system, der stadig ikke virker ordentligt:
»Jeg tror, at både styrelsen og politikerne overser, at borgerne selvsagt er glade for disse begrænsningsregler, men at de faktisk mere er optaget af, om et fire milliarder kroner dyrt it-system er i stand til at give dem retvisende vurderinger. Det vil sige vurderinger, som de kan forstå. Det mangler stadig,« siger Henning Boye Hansen.
