Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning er blevet bedt om at effektivisere.
Men i denne omgang er der ikke rigtig nogen forslag til, hvordan der kan spares penge, uden at man først bruger flere penge.
»Man forsøger at holde på pengene. Sådan læser jeg det,« siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
Forvaltningens embedsmænd har sendt 13 forslag til effektiviseringer til lokalpolitikerne, og så godt som ingen af forslagene går i første omgang ud på at bruge færre penge – tværtimod.
Ud af de 13 forslag kræver 11 af dem, at kommunen først laver store millioninvesteringer i blandt andet flere ansatte.
Hjælp til printerproblemer
For eksempel foreslår embedsmændene at ansætte kommunale 'stifindere', der kan hjælpe andre ansatte og ledere i kommunen med hurtigt at få svar på 'administrative spørgsmål'. Det kan være spørgsmål om 'sygefravær', 'barsel', 'fleksjob', 'parkeringstilladelser' og 'teknisk hjælp til installering af for eksempel en printer', som der står i forslaget.
De 11 projekter koster i alt 109 millioner kroner at igangsætte og vil ifølge embedsmændene føre til effektiviseringer, der giver en besparelse på 28,9 millioner kroner i 2025 og en varig besparelse på 78,6 millioner kroner fra 2026. Det vil sige, at investeringer ifølge embedsmændenes vurdering samlet set vil tjene sig selv hjem efter to til tre år.
»Selvfølgelig findes der effektiviseringer, der kræver en investering, men det her skal tydeligvis ses i lyset af, at man kan få forøgede bevillinger, hvis man kan koble det sammen med en senere besparelse,« siger professor Per Nikolaj Bukh.
Problemet er, at det ofte er usikkert, om den slags investeringer faktisk fører til de ønskede besparelser, pointerer han. Og i mange tilfælde vil det være umuligt at måle på efterfølgende.
»Når man taler med kommunernes økonomifolk, så vil de ofte beskrive det sådan, at de har problemer med 'gevinstrealiseringen',« siger Per Nikolaj Bukh.
De københavnske embedsmænd vurderer, at skoleledere og ledere af vuggestuer og børnehaver i gennemsnit kan spare 15 minutter om ugen ved at ringe til de nye 'stifindere' for at få svar på administrative spørgsmål. En skolesekretær kan spare 10 minutter om ugen, lyder vurderingen.
Den sparede arbejdstid svarer til en besparelse på omkring 400.000 kroner over to til tre år efter lønudgifter til stifinderne og en projektleder, der skal lave 'indragelsesworkshops' og evaluere projektet.
»Spørgsmålet er så bare, om vi er helt sikre på, at de her penge svarende til alle skolelederes løn i 15 minutter om ugen faktisk bliver sparet, eller om vi kommer til at stå i en situation, hvor man siger 'nej, for vi havde en masse andre opgaver, vi nu har fået tid til',« siger Per Nikolaj Bukh.
»Jeg har en mistanke om, at det er det sidste, der kommer til at ske. Og så bliver nettoresultatet bare, at kommunen har fået udgifter til tre ansatte stifindere mere.«
Inaktive mobilabonnementer
Flere af opgaverne, som embedsmændene vil ansætte nyt personale til, burde allerede kunne klares med det nuværende budget for 2025, mener professoren.
For eksempel foreslår embedsmændene, at lokalpolitikerne ansætter to ekstra personer til at kontrollere fakturaer. Det kan over to til tre år give 2,3 millioner kroner ekstra i kassen efter lønudgifter til de nye kontrollanter, lyder vurderingen, fordi kommunen på den måde blandt andet kan få ryddet ud i inaktive mobilabonnementer og abonnementer på måtteservice.
»Hvis man bragte det her ind i økonomiudvalget i en almindelig kommune, så ville der være en borgmester, der kiggede over på økonomichefen og sagde 'det forestillede jeg mig egentlig, at du allerede gjorde med de medarbejdere, du har i forvejen',« siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
»Når man ekstrafinansierer sådan nogle små opgaver, så frigør det nogle andre penge i forvaltningens budget, som så kan bruges på hvad som helst.«
41,8 millioner til børnehavelukninger
Den klart største investering lyder på 41,8 millioner kroner, der skal bruges på at lukke og sammenlægge en række børnehaver og vuggestuer, fordi der er for få børn. Pengene skal bruges på at skabe en »god overgangsperiode« for børn og forældre.
Professor Per Nikolaj Bukh mener, det er forkert, at kalde det en investering i en effektivisering, da man godt kan lukke institutioner uden en så stor tocifret millioninvestering. Der er tale om, at man sparer færre penge, end man kunne, forklarer han.
»Uanset om man får 41,8 millioner kroner, så bliver man jo nødt til at lukke nogle børnehaver, hvis der ikke er børn nok.«
»Det kan godt være, at de prøver at få pengene bevilget med ordet 'effektivisering', men det er overhovedet ikke en effektivisering. Det er en merudgift. De vil bruge penge til at indfase en nødvendig besparelse langsommere end ellers. Og dermed laver de en mindre besparelse end andre kommuner, der ikke har så mange penge, ville være nødt til,« siger Per Nikolaj Bukh.
'Det skal vi finde ud af'
Børne- og ungdomsforvaltningen skal finde nye effektiviseringer for i alt 54,3 millioner kroner i 2025. Med de 13 forslag vil forvaltningen være cirka halvvejs.
Lokalpolitikerne i Københavns børne- og ungdomsudvalg tager endelig stilling til forslagene den 28. februar. Hvis forslagene får politisk opbakning kommer de til at indgå i en større forhandling om brugen af overskydende penge fra sidste års kommunale budget i København.
Pengene til effektiviseringer kommer fra en investeringspulje på 375 millioner kroner, som politikerne oprettede med budgettet for 2024.
B.T. har spurgt den konservative børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, om han støtter forslagene:
»Det skal vi finde ud af frem til den 28. februar,« skriver han i en sms.
Børne- og Ungdomsforvaltningen skriver, at forvaltningen ikke har mulighed for at svare på al kritikken på grund af vinterferie, men at forvaltningen »navigerer« efter investeringspuljens mål om at skabe »intelligente effektiviseringer frem for simple besparelser«, som Økonomiudvalget har vedtaget.
