Korte crop tops, altså mavebluser, og hængerøvsbukser. 

Det er eksempler på tøj, som Nyborg Private Realskole gerne ser, at eleverne fremadrettet dækker til. 

Det skriver TV 2 Fyn. 

Opfordringen er blevet sendt ud til forældre og elever på skolen i et ugebrev, hvoraf sidstnævnte ikke mener, at det er helt retfærdigt: 

»Som alle unge, sunde mennesker synes de, at det er hamrende urimeligt. Man skal protestere som ung, men jeg tror, at de til syvende og sidst anerkender, at man selvfølgelig ikke kan klæde sig, som man vil,« siger skoleleder, Per Larsen, til mediet. 

Det kommer til at være op til den enkelte lærer at vurdere om elevernes påklædning er passende. For eksempel om maveblusen er for kort, skriver mediet. 

I 2021 raserede en debat om netop crop tops og skolers regler for de unges påklædning. 

Her blev der flere steder indført forbud mod maveblusen, hvilket blandt andet fik Helle Thorning Schmidt, Sofie Linde og skuespilleren Ditte Hansen til at råbe op. 

'Hvornår stopper vi med at fortælle piger, hvad de kan have på?,' skrev den tidligere statsminister for eksempel. 

Det kan du læse mere om her.