En tom remise. Et København i blå blink. En historisk bygning i flammer. Alt det andet. 

Det ville være en underdrivelse at sige, at Hovedstadens Beredskab har haft en usædvanlig uge. 

Det er både tilfældet for dem, der har været med til at slukke brandene, men også for dem, der sidder i operationscentret. 

»Det er måske et uheldigt udtryk, men den her uge har på en måde været vores Champions League,« siger Frank Trier Mikkelsen, der tilføjer:

Remisen stod torsdag tom, da Hovedstadens Beredskab skulle være to steder på en gang. 
Remisen stod torsdag tom, da Hovedstadens Beredskab skulle være to steder på en gang.  Foto: Privat
Vis mere

»Vi har allerede et stærkt fællesskab, og det her har styrket det. Vi har stået sammen, og det er situationer som disse, vi er uddannede til. Træner til og øver os i. Fagligt har vi virkelig skullet yde vores skarpeste.«

Til daglig er Frank Trier Mikkelsen operationschef i Hovedstadens Beredskab. 

Siden tirsdag, hvor der udbrød en voldsom brand i den 400 år gamle bygning Børsen, har han især støttet beredskabets travle uge med at håndtere den enorme presseopmærksomhed, der er kommet fra både ind- og udland, forklarer han. 

Dagene i Hovedstadens Beredskab har siden været langt fra almindelige. Det viser nye tal, man har opgjort siden tirsdag morgen klokken 8.00, ikke mindst: 

Mere end 130 mand var til stede, da situationen med branden på Børsen var mest kritisk. 
Mere end 130 mand var til stede, da situationen med branden på Børsen var mest kritisk.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Til branden på Børsen tirsdag, hvor situationen var allermest kritisk, havde man over 130 mand på stedet. Dertil syv indsatsledere, hvor Frank Trier Mikkelsen var en af dem. 

»Jeg har været 11 år i beredskabet og har ikke været med til noget lignende tidligere,« siger han. 

I operationscentret har pladsen også været mere trang. Her har der både været ekstra operative ledere, en vagtholdsleder, og så har man indkaldt støtte fra andre funktioner. For eksempel ingeniører og specialister indenfor bygningskonstruktion. 

Mens situationen med Børsen udviklede sig kritisk torsdag, fik Hovedstadens Beredskab endnu en voldsom alarm ind, da en tagbrand brød ud i et lejlighedskompleks i Nordvest. 

Mens man forsøgte at få styr på kollapset på Børsen, udbrød en voldsom tagbrand på Landsdommervej i Københavns Nordvest. Flere opgange blev evakueret, og ingen kom til skade. 
Mens man forsøgte at få styr på kollapset på Børsen, udbrød en voldsom tagbrand på Landsdommervej i Københavns Nordvest. Flere opgange blev evakueret, og ingen kom til skade.  Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det betød, at man også her måtte trække på yderligere assistance. Denne gang fra naboberedskaberne. 

»Det er ikke usædvanligt, men det er det, vi kan og har et samarbejde omkring. At man assisterer hinanden, når det ene beredskab har et stort ressourcetræk,« siger Frank Trier Mikkelsen og tilføjer:

»Der har været mere tomt i remisen. De to peaks har særligt været tirsdag og så torsdag, hvor vi både havde en udvikling med en sammenstyrtning på Børsen, mens vi så får tagbranden på Landsdommervej.« 

Torsdag kollapsede dele af Børsens ydermur ind i den udbrændte del af bygningen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Hovedstadens Beredskab informerer løbende om efterslukningen og den fortsatte indsats på brandstedet i Børsen. 
Hovedstadens Beredskab informerer løbende om efterslukningen og den fortsatte indsats på brandstedet i Børsen.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der er fortsat risiko for yderligere kollaps, ligesom alle tidsplaner for indsatsen er røget, lyder den seneste melding fra indsatsleder Tim Ole Simonsen på et pressemøde fredag eftermiddag.

I kontrolrummet har man imidlertid både lavet en plan A, B og C for indsatsen på Børsen. Planer, der dog hele tiden er i udvikling, forklarer Frank Trier Mikkelsen: 

»Uforudsete ting kan ske i vores branche. Des oftere en situation ændrer sig, desto mere dynamisk er planlægningen. Det er også tilfældet i øjeblikket.« 

Du kan følge med i B.T.s livedækning af udviklingen på det udbrændte Børsen HER.