Hun har talt med 25 kriminelle pushere, der sælger stoffer på sociale medier.
Og ingen af dem har oplevet, at politiet kunne finde på at gøre det.
Faktisk kom det bag på mange af pusherne, at politiet overhovedet har lov til at gøre det. At politiet må gå 'undercover' og lokke pusherne i en fælde ved at udgive sig for at være en kunde, der for eksempel vil købe hash.
»Der var ikke nogen af dem, der havde oplevet det, eller kendte nogen, det var sket for,« siger Nina Tvede Korshøj. Hun er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og forsker i unge, der sælger stoffer på sociale medier.
Salget af stoffer på sociale medier er blevet ekstra aktuelt efter lukningen af Pusher Street på Christiania i København.
Politiet »forventer«, at der kan ske en opblomstring af 'brune bude', der sælger hash på sociale medier, efter lukningen af Pusher Street, selvom det stadig er for tidligt at sige.
Som B.T. har beskrevet kan man med få klik og et par beskeder nemt bestille hash på Snapchat hos profiler som 'Hashplader kbh', 'Hashlevering kbh', 'Juu Cph' og 'Kbh Juu Levering'.
Politibetjentene fik muligheden for at agere 'agenter' og udgive sig for at være hashkunder på sociale medier med en lovændring i 2020.
Men det er altså ikke noget, der indtil videre har virket afskrækkende på den gruppe af pushere, som Nina Tvede Korshøj har talt med.
»Der var rigtig mange af dem, der ikke var klar over, at det var en risiko.«
Generelt frygter pusherne ikke særlig meget at blive taget af politiet, fortæller hun. Det afspejler dog ikke nødvendigvis den reelle risiko for at blive taget, understreger hun:
»Jeg tror også, at nogle af dem prøver at fortælle sig selv nogle historier om, at risikoen ikke er så stor, for at de kan være i det.«
Har nogen af dem oplevet at blive taget af politiet?
»Ja, men så har det været, fordi de tilfældigt blev stoppet, når de har været ude – fordi de ifølge dem selv bare har været uheldige at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Nina Tvede Korshøj.
At de danske pushere på sociale medier ikke i særlig høj grad frygter at møde en betjent, understøttes af forskning fra Københavns Universitet.
»De var mere nervøse for andre kriminelle eller kunder,« siger sociolog og lektor Jakob Demant.
Sammen med en forskerkollega interviewede han i 2018 flere pushere på sociale medier.
»Der var meget få af dem, der udtrykte, at deres tilstedeværelse på sociale medier gjorde dem mere udsatte for politiet,« fortæller Jakob Demant.
»Og det handler nok om, at den håndhævelse, vi har i Danmark, knytter sig til en anden form for efterforskning, hvor man går efter handlerne i andre led og ikke fokuserer så meget på det sidste detailsalg.«
Københavns Politi afviser at røbe, om politiet bruger muligheden for at udgive sig for at være hashkunder på sociale medier for at få fat på pusherne. Og Rigspolitiet har ingen opgørelser over, hvor ofte det ske.
»Vi vil helst ikke afsløre, hvordan vi pågriber de her sælgere. Hvis man har en idé om, at politiet agerer på en bestemt måde, så kan det jo være, at man tilpasser sin forretning til det. Så det siger vi ikke noget om,« siger vicepolitidirektør Simon Hansen.
Uanset hvad så har pusherne grund til at frygte at møde en betjent, mener politibossen:
»Ja, det synes jeg da.«
»Vi har et bredt patruljemønster i København, så det er relativt nemt at rende ind i en politibetjent. Så selv uden efterforskning er der en risiko for, at man render ind i patruljer. Både uniformerede og civile. Og derudover kommer der så hele efterforskningsdelen,« siger Simon Hansen.
Snapchat skriver til B.T., at det sociale medies sikkerhedsafdeling vil se nærmere på de nævnte pusher-profiler.
»En passende reaktion vil blive iværksat,« skriver Snapchats presseafdeling.
I videoen her kan du se vicepolitidirektør Simon Hansen på Pusher Street den 6. april, da Christiania-gaden blev gravet op brosten for brosten:
