Når danskerne møder op på arbejde fredag, har Emil Olsen og hans kollegaer andre planer. 

Og det er der en helt særlig grund til: 

»Vi vil sende et signal om, at regeringen tog den her fridag, og det er vi svært utilfredse med,« siger 34-årige Emil Olsen, der først fortalte sin historie til Nordjyske.

Siden 1686 har store bededag været en helligdag i Danmark, man har markeret med varme hveder, en fridag – eller en arbejdsdag med et ekstra tillæg. 

Emil Olsen har ikke glemt store bededag – og derfor har han ikke tænkt sig at troppe op på arbejde fredag,
Emil Olsen har ikke glemt store bededag – og derfor har han ikke tænkt sig at troppe op på arbejde fredag, Foto: Privat
Vis mere

Men i år er det slut, efter regeringen til stort ramaskrig afskaffede helligdagen i februar sidste år. 

Emil Olsen, der arbejder som murersvend i Aalborg, ved endnu ikke, om han skal varme hveder, men sikkert er det, at han vil holde fast i sin fridag på fredag. 

Og det er han ikke ene om. 

26. april vil han med sine kollegaer i det murerfirma, han arbejder i, samt uafhængige brancheklubber under 3F for alt fra taglæggere, snedkere og betonlæggere nemlig nedlægge arbejdet i Aalborg- og i stedet sende et klart signal, forklarer han: 

»Vi holder en demonstration, som vi selv har arrangeret på tværs af klubberne. Vi er enormt utilfredse med afskaffelsen og synes, at det er uhørt, at regeringen har blandet sig i vores arbejdsmarkedsforhold,« siger Emil Olsen. 

Afskaffelsen er vedtaget af et politisk flertal. Mener du, at I er hævet over loven? 

»Det ved jeg ikke, om vi er. Vi har ret til at holde fri, så det bliver bare selvbetalt – havde vi fået et nej, tror jeg, at vi ville have gjort det alligevel,« siger Emil Olsen, der tilføjer:

»Jeg ved ikke om civil ulydighed er det rigtige ord, men vi vil sende et klart signal om, at vi ikke er tilfredse.«

Tusindvis demonstrerede mod afskaffelsen af store bededag i februar sidste år, 
Tusindvis demonstrerede mod afskaffelsen af store bededag i februar sidste år,  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vis mere

Demonstrationen hedder 'Vi glemmer ikke store bededag' og bliver afholdt klokken 12.00 i Aalborg fredag.

Det var 28. februar sidste år, at regeringen afskaffede store bededag. Argumentet lød her, at det skulle skaffe flere penge i statskassen, der især skulle bruges på forsvarsbudgettet. 

Både før, under og efter lovændringen har der været stor utilfredshedbåde politisk og blandt danskerne – med lovændringen. 

Lørdag viste en ny måling, at Emil Olsen og kollegaerne ikke står alene med deres utilfredshed. 

For to ud af tre danskere havde svaret, at dagen bør genindføres som helligdag – ligesom flere partier, herunder Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, vil gå til valg på det samme. 

Den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund, udtalte i den forbindelse til Ritzau, at han »vedkender, at regeringen ikke alene træffer populære beslutninger«:

»Vi træffer heller ikke beslutninger ud fra meningsmålinger, men ud fra, hvad vi vurderer, er det rigtige og til størst gavn for Danmark. Ikke mindst i en tid hvor vi ser store årgange gå på pension og små årgange komme ind på arbejdsmarkedet, er vi nødt til også at sikre mere arbejdskraft,« lød det.