De danske skoledrenge går mindre ind for ligestilling end før.
For pigerne er tendensen den modsatte.
»Det er vildt interessant. Det kan man ikke komme uden om,« siger lektor Jonas Lieberkind fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
Han har været med til at lave en stor undersøgelse ved navn ICCS 2022, der blandt andet kortlægger danske skolebørns holdninger til en række emner, heriblandt ligestilling mellem mænd og kvinder.
I alt 4.796 danske børn fra 249 forskellige 8.-klasser landet over har deltaget.
Børnene er blevet præsenteret for syv forskellige udsagn, som de har erklæret sig enige eller uenige i.
»Kvinder skal holde sig ude af politik,« lyder et af udsagnene for eksempel. Det bifalder 1 ud af 7 drenge. Blandt pigerne er der kun opbakning til udsagnet fra 1 ud af 45.
Næsten 1 ud af 5 drenge er enige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er mange ledige job. Kun 1 ud af 23 piger er enige.
Desuden mener 1 ud af 4 drenge, at mænd er bedre kvalificerede til at være politiske ledere end kvinder. Spørger du pigerne, så er kun 1 ud af 26 enige i det.
Forskellen på drengene og pigernes holdninger er »ekstrem« stor, fastslår lektor Jonas Lieberkind om tallene, der ikke tidligere har været offentliggjorte.
»Normalt ser vi ikke særlig forskel på pigers og drenges holdninger, men det er der her,« siger han.
Faktisk er ligestilling mellem kønnene det emne, som de danske drenge og piger er mest uenige om i den store undersøgelse.
Forskellen er så markant, at man kan regne med, at det har »praktisk og konkret betydning«, som lektor Jonas Lieberkind formulerer det:
»Det vil give sig til udtryk i de unges tanker, handlinger og følelser. Der vil være forskellige stemninger i klassen.«
Det er ifølge Lieberkind svært at sige, hvad den store forskel på pigernes og drengenes holdning til ligestilling skyldes.
Undersøgelsen forsøger ikke at forklare, hvorfor teenagerne mener, som de gør, men Jonas Lieberkind hæfter sig ved, at pigerne er mere vidende om politiske, demokratiske og sociale forhold.
»Det viser vores tests. Og de bliver bare stadig bedre. Og forskellen mellem pigernes og drengenes vidensniveau stiger. Piger ved mere om samfundet,« siger han.
Og ikke nok med det:
»Pigerne har det bedre i klasserummet, når der bliver diskuteret politiske emner, og de er på en lang række parametre mere engagerede i den type sager. Det viser sig for eksempel, når man spørger dem, om de oplever klasserummet som åbent for diskussioner, eller om de forventer at stemme til valg, når de bliver gamle nok,« forklarer Lieberkind.
Undersøgelsen er blevet lavet to gange tidligere i 2009 og 2016, og det er første gang, at der sker et fald i drengenes opbakning til ligestilling.
Fra 2009 til 2016 steg drengenes opbakning til ligestilling markant, men i den tredje og seneste undersøgelse fra 2022 falder opbakningen. Faktisk til et niveau lige under resultatet i 2009.
»Det bemærkelsesværdige er, at pigernes kurve fortsætter opad, mens drengenes tager en vending,« siger Jonas Lieberkind.
Sammenlignet med drenge fra andre europæiske lande ligger de danske drenges opbakning til ligestilling stadig over gennemsnittet, viser undersøgelsen.
Prøv selv at tage stilling til de syv udsagn herunder. Når du har svaret på det første udsagn, vil det næste komme frem.
