Forældre, der frygter for deres børns helbred. Afvisninger til at få dem udredt. Afmagt.
Børne- og ungdomspsykiatrien er 'meget tæt på et kollaps,' og der er brug for handling nu.
Det understreger Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden:
»Der er brug for en akut redningsplan i forhold til, hvad de ramte familier skal gøre i går, i dag og i morgen,« siger hun.
I forrige uge kunne B.T. fortælle om Kristine Bøjes 11-årige søn, der ser syner og hører stemmer. En dreng, der aldrig har haft det værre – og ikke mindst om en fem år lang kamp for at få ham udredt. Fortsat forgæves.
Søndag fortalte Rikke Gaardboe, at hendes datter måtte skifte skole to gange, før de opgav at få hjælp i det offentlige system. I det private fik datteren straks sin diagnose – og medicinsk behandling.
»Jeg forstår godt dem, der søger privat behandling, men det er bestemt ikke alle, der har råd til det. Og dem er vi også nødt til at tilbyde noget behandling til,« siger Marianne Skjold.
'Kan ikke holde til det'
Marianne Skjold mener, at der er flere ting, man bør gøre for at redde en alvorligt vaklende børne- og ungdomspsykiatri.
»Der er rigtig mange børne- og unge psykiatere, der ikke kan holde ud at være i et system, hvor man ikke har givet tilstrækkelig behandling, derfor søger de i det private,« siger hun og fortsætter:
»Derfor er der først og fremmest en ledelsesopgave i, hvordan man stopper den flugt. I tiden imellem er der behov for en ordning, hvor man gør brug af det private – for børnene har brug for hjælp, og det er nu og her.«
Og så understreger direktøren, at der mangler en lettilgængelig vej gennem systemet, som det 'ikke er tilfældet i dag.'
I en undersøgelse, Psykiatrifonden lavede sidste år, med 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser, havde barnets situation haft negative konsekvenser i form af for eksempel skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi hos hele 84 procent.
Desuden svarede 75 procent af de adspurgte forældre, at de ingen hjælp havde fået fra hverken psykiatrien eller kommunen til at navigere i sundhedssystemet.
»Det kan have vidtrækkende konsekvenser for børnenes fremtid, og det går ikke væk af sig selv. Jo længere tid man går ubehandlet eller uden hjælp, desto værre bliver det. Mange af de ramte børn går ikke i skole, ofte er de væk i flere år,« siger hun og afslutter:
»Samfundsøkonomisk kan det slet, slet ikke betale sig. Man bruger pengene helt forkert i dag.«
