Konservative har meldt ud på deres hjemmeside, at partiets formand Søren Pape Poulsen er død.

Han faldt om under et hovedbestyrelsesmøde i partiet, fremgår det af meddelelsen, der er skrevet af partiets generalsekretær Søren Vandsø.

»Han blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde. I dag er han ikke længere iblandt os,« skriver de.

I meddelelsen skriver Konservative også, at han »faldt om midt i det, han havde viet sit liv til.«

Beskeden afsluttes med »Som ven. På vegne af Sørens forældre. På vegne af vores parti. Søren Vandsø, Generalsekretær, Det Konservative Folkeparti.«

B.T. har startet en liveblog med reaktioner på Søren Papes død. Den kan du følge med i her.