Det har intet med ligestilling at gøre, når regeringen vil indføre tvungen værnepligt for kvinder.
Faktisk er det et direkte tilbageslag for kvinderettigheder, hvis forslaget gennemføres.
Det mener Anna Libak, der er udlandsredaktør på Weekendavisen og tidligere sprogofficer i Forsvaret.
»Jeg mener ikke, at det har noget at gøre med kvinders rettigheder. Man svækker kvinders rettigheder, når man laver en ret om til en pligt. Det er frækt at sælge det som en forbedring af kvinders muligheder,« siger hun til B.T.
Onsdag præsenterede regeringen sin plan for at styrke Forsvaret. Som en del af forslaget vil regeringen indføre værnepligt for kvinder, således at de skal deltage i værnepligten på samme vilkår som mænd.
Men den del af forslaget rammer langt ved siden af skiven, mener Anna Libak.
For udlandsredaktøren ligger det absurde i, at man ændrer noget fra at være en ret til at være en pligt, forklarer hun.
»Vi havde en rettighed. Det står alle kvinder frit for at melde sig til Forsvaret, hvis de gerne vil det. Nu bliver kvinder så tvunget. Det kan jeg ikke se logikken i.«
Spørger man Anna Libak, er det nemlig en misforståelse af selve konceptet ligestilling, at man vil stille kvinder og mænd lige i forhold til værnepligten.
»Kønnene er jo ikke lige. Det er kvinder der står for at føde børn, og hver gang en kvinde får et barn, koster det hende 10 procent på lønnen. Kvinder tager en større del af slæbet uanset hvilket tiltag man gennemfører på det punkt. Lønforskellen bliver endnu større hvis kvinder skal tvinges i militæret,« siger hun og referer til undersøgelser der viser, at aftjening af værnepligt betyder en nedgang i livstidsindkomsten for karriereorientede mænd.
Udlandsredaktøren anerkender, at kvinder selv kan vælge, om de vil have børn, imens værnepligten er obligatorisk, hvis man udtrækkes til den. Men med faldende fødselsrater giver det ikke mening at give kvinder en ekstra opgave, som de skal udføre, imens de er i den fødedygtige alder, mener hun.
»Jeg mener, at børnefødsler også kan ses som en slags værnepligt. Det er til gavn for samfundet på samme måde, som når mænd aftjener værnepligt. Lige nu har vi faldende fødselsrater, og så skal det fedt hjælpe at pålægge kvinder endnu flere byrder", siger hun og tilføjer:
»Udover at unge kvinder skal gøre karriere og helst få børn inden de bliver 30, skal de nu også til at være soldater – i netop den periode, hvor de er højfertile. Jeg mener både at det er uretfærdigt over for kvinder, og jeg synes, at det er en dårlig idé fra et samfundsperspektiv. Og til dem, der vil sige, at hvad så med de kvinder, der ikke vil have børn, skal de så virkelig slippe? - vil jeg bare sige, at der skal bruges 5000 værnepligtige, og eftersom en årgang mænd er på 30.000, så er det skam også de fleste mænd, der slipper.
Anna Libak, der også selv har tjent som sprogofficer i hæren, understreger, at hun sagtens mener, at kvinder kan være dygtige soldater.
»Da jeg var i forsvaret stødte jeg jævnligt på kvinder, der var dygtigere end mændene. Når kvinder selv melder sig, bliver de typisk meget dygtige soldater. Jeg vil opfordre kvinder der har lyst, til at melde sig. For så er de motiverede, og vil formentlig blive virkelig gode soldater. Selv om jeg går ind for værnepligt for mænd, mener jeg overordnet, at det er en dårlig idé at tvinge nogen ind i militæret, så længe der er frivillige nok. Og jeg tror, at der er frivillige nok, også selv om man nu skal i trøjen 11 måneder, for værnepligtstyrken bliver med regeringens udspil jo kun øget med nogle hundreder,« siger hun.
Udover indførslen af værnepligt for kvinder vil regeringen styrke forsvaret ved blandt andet at forlænge værnepligten fra syv til 11 måneder, og ved at tilføre Forsvaret 40,5 milliarder frem mod 2028.
Hør et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen om udfordringerne med det danske forsvar i B.T.s podcast 'Slottet og sumpen'.
