Mark Zuckerberg er vild med MMA.

Det har han vist ved flere lejligheder, men ved weekendens UFC 298 tog den administrerende direktør i Meta kærligheden til nye højder.

Her var Facebook-stifteren en del af MMA-stjernen Alex Volkanovskis hold, og viste for alvor, at han er inde i varmen blandt sportens elite.

Det var dog ikke alene hans tilstedeværelse, der løb med opmærksomheden.

Alexander Volkanovski tabte kampen til Topuria.
Alexander Volkanovski tabte kampen til Topuria. Foto: Sean M. Haffey/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I en video delt på X ses Zuckerberg med resten af team Volkanovski kort før kampen mod Ilia Topuria, hvor amerikaneren gør alt, hvad han kan, for at hjælpe. Men forgæves.

Du kan se videoen nederst i artiklen, hvor Zuckerberg trods ihærdige anstrengelser bliver overset af de andre på holdet.

»Det er det sjoveste, jeg nogensinde har set i mit liv,« skriver brugeren, der har delt videoen blandt andet.

»Socialt akavet milliardær,« lyder det i en af kommentarerne.

»Hvad laver han der?« skriver en tredje bruger.

Mark Zuckerberg dyrker også selv MMA, men ved en sparring i slutningen af sidste år, rev han sit korsbånd over

»Jeg trænede til en MMA-kamp i begyndelsen af næste år, men nu er det lidt forsinket. Jeg ser stadig frem til det, når jeg er kommet mig,« skrev han i den forbindelse på Instagram.

Zuckerberg og Tesla-stifteren, Elon Musk, har over flere omgange luftet tanken om en MMA-kamp mod hinanden.