Den tidligere danske toproer Arne Nielsson beder om hjælp.

Han har nemlig mistet en lang række medaljer, som han har vundet gennem sin flotte karriere.

»Jeg har haft indbrud i påsken og i dag fundet ud af, at mine ti VM-guld, min sølvmedalje fra OL i Barcelona, mine to VM-sølv og min VM-bronze er blevet stjålet,« skriver han i et opslag på Instagram og fortsætter:

»De har ingen værdi for andre end mig, jeg vil gerne give en dusør til den, der kan hjælpe mig med at få dem retur. Please.«

Det er altså i alt 14 medaljer, som er blevet taget fra Arne Nielssons hjem, og som han nu beder om hjælp til at få igen.

61-årige Nielsson roede toerkano i størstedelen af sin karriere. Dette gjorde han med Christian Frederiksen, med hvem han også vandt alle sine VM- og OL-medaljer sammen med.

De to roere vandt VM-guld i 1987, to gange i 1989, 1990 og to gange i 1993.

Derudover blev det til en sølvmedalje – også i 1993 – og en bronzemedalje i 1986. OL-sølvet blev hevet hjem i 1992.

Arne Nielsson stoppede sin aktive karriere i 1996.