En kvinde er mandag morgen afgået ved døden i en boligbrand i Elev ved Lystrup. 

Da politiet ankom til stedet, mødte de en beboer, der fortalte, at hun var blevet vækket af brandalarmen og altså mente, at der nok var en 56-årig kvinde inde i det røgfyldte hjem.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport. 

Kort tid efter politiet ankom til Elev, ankom også brandvæsnet, som i huset fandt kvinden, der allerede afgået ved døden. 

Branden havde endnu ikke nået at tage ordentligt fat i bygningen, så den havde ikke udviklet store flammer.

»Det er politiets umiddelbare formodning, at der er tale om en tragisk hændelse,« skriver de i døgnrapporten.

Nu er Østjyllands Politi i gang med en efterforskning af sagen for at få endelig brandårsag og identitet på den afdøde klarlagt.

De pårørende til den formodede afdøde kvinde er blevet underrettet. 

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt. 

Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.