En gæst på et hotel i Aalborg gik natten til lørdag »amok i receptionen.«

Derfor ringede en medarbejder efter politiet, fremgår det af Nordjyllands Politis døgnrapport. 

Ifølge politiet var manden »udadreagerende over for personalet«, hvor han angiveligt har kastet med en lampe i receptionen og været »meget« påvirket af alkohol. 

Betjentene, der ankom til hotellet, vurderede, »at manden ikke kunne tage vare på sig selv grundet den høje alkoholpåvirkning.«

Det endte med, at manden blev anholdt og sendt i detentionen, hvor han sov sin brandert ud. 

Manden fik desuden en sigtelse for at overtræde ordensbekendtgørelsen. 

Lyt til det seneste afsnit af B.T.s podcast 'På Fersk Gerning' her: