Der udbrød sent søndag aften brand i en skurvogn i Dragør.

Inde i skurvognen fandt man efterfølgende en mand, der var afgået ved døden.

Det oplyser Københavns Politi i et opslag på X.

Politikredsen fik anmeldelsen om sagen sent søndag aften:

»I aftes klokken 22.20 fik vi en anmeldelse om brand i en skurvogn på en adresse i Dragør,« lyder det i opslaget på det sociale medie:

»I skurvognen fandt vi en mand, som var afgået ved døden. Vi er nu ved at undersøge brandårsagen nærmere,« lyder det videre.

Der er indtil videre ikke oplyst noget om brandårsagen.

B.T. følger sagen.