OPDATERING: POLITIET HAR FUNDET EN AFDØD PERSON 3. APRIL I BREDE Å. MAN FORMODER, AT DER ER TALE OM DEN 78-ÅRIGE.

Helikoptere har været i luften, og hundepatruljer har undersøgt området i Bredebro, hvor den 78-årige mand fortsat er forsvundet. 

Søndag har soldater fra Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsens mandskab deltaget i eftersøgningen af manden. 

Ved mørkets frembrud indstillede politiet eftersøgningen af manden, der har været væk siden lørdag. Det oplyser vagtchef Richard Borring ved Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.

»Vi genoptager eftersøgningen i morgen tidlig, for vi har ikke mulighed for at søge længere i mørket,« siger han. 

»Vi har været og er stadig i dialog med familien, og vi er også til stede med almindelige patruljer og hundepatruljer, hvis der skulle opstå yderligere i sagen.« 

Den 78-årige mand blev meldt savnet lørdag aften i Bredebro, der ligger nær Tønder ikke langt fra den tyske grænse. 

Han forlod sit hjem klokken 20.50 til fods og tog hverken bil eller cykel med sig. 

»Vi er stadig interesserede i at høre fra folk, der træffer ham. Samt at borgere kigger i udhuse, garager og skure,« siger vagtchefen. 

Han uddyber, at politiet ikke arbejder ud fra en bestemt teori om mandens forsvinden. 

Den 78-årige beskrives som en dansk mand, 170 cm høj, 78 år og almindelig af bygning. Han har næsten intet hår, er iført briller, blå bukser og træsko.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefonnummer 76 11 14 48.

Lørdag har B.T. udgivet et nyt afsnit af podcasten 'På fersk gerning' om de unge mænd, der er sigtet for at fælde træet, som kostede en efterskolelærer livet, lyt til det her: