Tirsdag morgen blev en ung kvinde fundet dræbt foran sin arbejdsplads: Et apotek i den norske by Arendal. 

Nu deler politiet billede af Miriam Daniela Ayres Cea, der kun blev 35 år. 

Det skriver norske VG. 

»Det er frygtelig trist, at hun ikke er hos os længere. Hun var altid imødekommende, blid, sympatisk og hjælpsom,« siger administrerende direktør i Boots Apotek, Kathrine Mehlin, til mediet. 

Det er politiets opfattelse, at Miriam var et tilfældigt offer. 

Tirsdag morgen blev den 35-årige fundet foran apoteket, hvor hun arbejdede til daglig. 
Tirsdag morgen blev den 35-årige fundet foran apoteket, hvor hun arbejdede til daglig.  Foto: Heiko Junge
Vis mere

Torsdag eftermiddag blev en lokal mand i 60erne anholdt og sigtet for drabet på den 35-årige. 

Han har for nuværende ikke afgivet forklaring til politiet, eller forholdt sig til skyldspørgsmålet, skriver VG. 

Over for norske Expressen, har Miriams bror også sat ord på den ubærlige sorg: 

»Hun var virkelig en fantastisk person og elsket af alle. Hun elskede livet og at have det sjovt,« siger han til mediet. 

Miriam Daniela Ayres Cea blev født i Sverige, men flyttede til Norge i 2011. Hun efterlader sig sin mand.