Skuespillerinden og topmodellen Cara Delevinges vågnede fredag op til en tragisk nyhed. 

Kort før klokken fire om natten lokal tid stod hendes hjem i Californien nemlig i voldsomme flammer, skriver Daily Mail. 

Hele 94 brandmænd mødte op for at bekæmpe branden og næsten to timer skulle det tage, før branden var slukket.

Billeder af skuespillerindens palæ på knap 48 millioner kroner viser, at store dele af taget er kollapset. 

Selv var Cara Delevinges ikke i hjemmet, da hun i øjeblikket befinder sig i Storbritannien.

Dog ser det ud til, at hendes to elskede katte er omkommet som følge af flammerne, skriver mediet og henviser til en story på Instagram, hvor skuespilleren har delt et billede af kattene og skrevet: 

'Mit hjerte er knust i dag. Jeg kan ikke tro det. Livet kan ændre sig på et øjeblik. Så værn om det, du har,' skriver hun hen over et billede af hendes kæledyr.

Det formodes, at branden startede i et baglokale af ejendommen, men det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan branden startede.

En person, der opholdt sig i Caras hjem, er blevet tjekket for røgforgiftning som følge af branden. Medier beretter også om, at en af de brandmænd, der kæmpede med at slukke branden, faldt ned fra en stige og blev såret. 

Ifølge Los Angeles Times købte Cara Delevinges sit 8.000 kvadratmeter hjem i 2019 .