Hvad blev der af de ikoniske landsholdsspillere, som plaffede mål ind på samlebånd og gjorde herrehåndbold til noget, hele Danmark pludselig holdt af?
Med B.T.s STJERNE-STAFET tager vi under EM temperaturen på legenderne. Stafetten er nået til den stærke pensionerede venstre back og EM-guldvinder Lars Krogh Jeppesen, der fik 135 kampe for Danmark.
Hvad bruger du din tid på i dag?
»Jeg har lige været i København, fordi jeg har nogle selskaber, hvor vi har nogle haller, som vi lejer ud til padel. Jeg har været på en rundtur for at se hallerne og løse de udfordringer, der er der. Det er mig, der tager mig af det, og det er en del af mine arbejdsopgaver. Men jeg skal også med DR til Tyskland, hvor jeg skal dække herrelandsholdet, så det glæder jeg mig til. Jeg har et meget alsidigt job, men primært arbejder jeg med de her ejendomme og DR.«
Hvem taler du stadig med af de gamle stjerner?
»I dag har jeg snakket en time med Lars Jørgensen, som er en af mine gamle venner. Så snakker jeg en del med Søren Stryger, Lars Christiansen og Ian Marko Fog. Qua mit virke ser jeg også Jan Paulsen, Kasper Søndergaard, Anders Eggert og Lasse Svan gennem padel. Så der er en del, jeg ser, det er hyggeligt.«
Håndbolden har ændret sig meget! Hvad var bedst ved 'de gamle dage'?
»Når man får det hele på afstand, er der ingen tvivl om, at kammeratskabet og sammenholdet gjorde, at vi var markant bedre end de andre nationer, og jeg tror også, at det var grunden til, at vi fik succes. Der var altid en, der havde ens ryg, og vi havde det godt sammen udenfor banen.«
Hvad er dit vildeste eller mest mærkelige landsholdsminde?
»Det vildeste minde var, da jeg fik debut på landsholdet som 19-årig. Min første kamp var i Grækenland, og det vildeste var at blive sat af af min far og se den ene vilde stjerne efter den anden give mig hånden. Nikolaj Jacobsen, Lars Christiansen, Ian Fog, Morten Bjerre. Alle de drenge, som man har set op til, det husker jeg stadig, som var det i går. Hvor beæret, man var, over at skulle møde sine idoler, som blev ens venner.«
Hvilken holdkammerat overraskede dig allermest – på godt eller ondt?
»Specielt Lars Christiansen og Nikolaj Jacobsen. Alle de ting, de kunne med bolden. Skrue og skyde, så målmanden røg på røven. Det, kan jeg huske, var vanvittigt imponerende. De spillede i store europæiske klubber, og jeg tænkte, at det var så sindssygt. Da jeg kom til Flensburg, var Nikolaj Jacobsen i Kiel, og når vi så video, så spolede de altid tilbage og grinede, fordi han kunne lave alle de skudfinter. Dét, han kunne, var exceptionelt.«
Hvem var den største bisse at spille imod?
»I Bundesligaen var der store svin. Volker Zerbe fra det tyske landshold var virkelig barsk. Der var også en Johnny Jensen. Der vidste man godt, at man ville blive slået i hovedet, og man håbede bare, at dommeren så det.«
Vinder Danmark EM?
»Jeg spår Danmark gode guldchancer. Jeg har Danmark som de største favoritter. De har alle de ting, de skal have. Gode målmænd, gode spillere og et godt sammenhold. Men spiller du én dårlig kamp, så mister du guldet.«
Har du et godt råd til de unge gutter i dag?
»Nyd det. Nu har jeg det hele på afstand, men slutrunderne og hverdagen er hård, men når man sidder her og ikke har spillet i 10-12 år, så er slutrunderne bare virkelig noget, som man tænker tilbage på som en oplevelse og med en glæde og begejstring. Jeg har både oplevet negative og positive ting, men selvom det er hårdt, så vær taknemmelig og nyd det. Det er en vanvittig oplevelse.«
Ian Marko Fog spørger dig, hvem der var forgangsmand i etikette og fashion, da du kom med på landsholdet?
»Hahaha, trendsetteren var en type som Christian Hjermind, det må jeg sige. Han gik altid forrest og var et fantastisk forbillede i forhold til, hvordan man skulle opføre sig og se ud.«
Hvilken tidligere spiller skal vi sende stafetten videre til – og har du et drillespørgsmål til ham?
»Lars Jørgensen. Du må have oplevet meget, men hvem var den bedste værelseskammerat og hvorfor?«
