Hvad blev der af de ikoniske landsholdsspillere, som plaffede mål ind på samlebånd og gjorde herrehåndbold til noget, hele Danmark pludselig holdt af?
Med B.T.s STJERNE-STAFET tager vi under EM temperaturen på legenderne. I dag er stafetten nået til den pensionerede fløjspiller Christian Hjermind, der nåede 170 landskampe for Danmark.
Hvad bruger du din tid på i dag?
»Siden december 2020 har jeg været direktør i KIF Kolding. Jeg tror generelt, det vil være interessant for alle spillere at komme på kontoret i en uges tid og få en indsigt i, hvad der ligger af arbejde, indsats og opgaver udenfor banen, i forhold til at få hele klubben til at køre rundt. Jeg er selv meget interesseret i den kommercielle del, så for mig er det en megafed opgave og et godt job.«
Hvem taler du stadig med af de gamle stjerner?
»Jeg taler med Lars Krogh Jeppesen, Ian Fog, Christian Stadil, Nikolaj Jacobsen, Lars Christiansen, Lasse Svan, Anders Eggert, Claus Møller Jakobsen, Jan Paulsen, Anders Oechsler med flere. Vi mødes en gang om året med de gamle drenge. Vi har en årlig hyggedag, hvor vi mødes og spiller padel.«
»I løbet af formiddagstimerne og eftermiddagen hygger vi, og så tager vi ud at spiser og synger karaoke om aftenen. En god, lang dag, hvor vi får plejet vores relationer, og der går selvfølgelig sjov og ballade i den. Det foregår typisk omkring jul, så det er en form for julefrokost.«
Håndbolden har ændret sig meget! Hvad var bedst ved 'de gamle dage'?
»Jeg synes faktisk, håndbolden bliver smukkere og smukkere at se på. Der er fart og kraft på et meget højere niveau. Spillet er meget mere pænt og rent nu end tidligere. Håndbolden er naturligvis også blevet mere og mere professionel, så der var nok mere 'skæg og ballade' udenfor banen. I dag er håndbolden blevet mere professionaliseret, og vi bliver klogere på, hvad der er rigtigt at spise, og træningen bliver optimeret.«
»Dengang vi havde pre-season, løb vi lange ture, det er helt outdated nu. Alt er meget skræddersyet i forhold til fysik og position på banen. I de år, jeg kom til udlandet, gik man typisk ud og festede efter kampe, og så løb man en lang tur dagen efter, og så var man klar til mandagstræning. Der var ikke så meget fokus på, hvordan man restituerede bedst. Der blev gået til den efter kamp, især hvis man havde vundet, for så skulle man en tur videre i byen. Fest og ballade fyldte mere dengang.«
Hvad er dit vildeste eller mest mærkelige landsholdsminde?
»Det var naturligvis vildt at debutere på landsholdet, og der har undervejs været SÅ mange vilde oplevelser – både på og uden for banen. Lange rejser, vilde haller med fantastisk stemning. Det var særligt at spille i Egypten til U-VM finalen foran 25.000 tilskuere i Cairo. Vi lander i finalen, hvor hallen bliver fuldstændig proppet.«
»Der var også en tur til Georgien, hvor rejsen derned nærmest tog et døgn. Vi havde ligget og sovet 1,5 time i en reception. Det var både nogle vilde og bemærkeligsesværdige oplevelser, man kom ud for.«
Hvilken holdkammerat overraskede dig allermest – på godt eller ondt?
»Kasper Hvidt har altid været særlig i mine øjne. Kasper var en fantastisk motor, inspirator, kaptajn, motivator og en, der kunne hive alle op. Men han blev også så overtændt. I forlængelse af en opvarmning dehydrerede han, fordi han havde svedt for meget og var for meget oppe at køre, så han kunne ikke starte kampen. Det var den anden side af det. Men det var overraskende og inspirerende at se det engagement, han lagde for dagen til hver eneste træning og kamp.«
»Det kunne også være Lars Krogh, Joachim Boldsen og Michael Knudsen, da de kom på landsholdet med en autoritet og selvtillid, hvor de nærmest gjorde en forskel fra dag ét på landsholdet.«
Hvem var den største bisse at spille imod?
»Min gamle træner Veselin Vujović, der nok er mere kendt som træner nu. Eksjugoslavisk håndboldstjerne. Jeg havde ham som træner i Ciudad Real. Han var af den jugoslaviske skole, og havde en grænse, der gik lidt længere end alle andres.«
»Vi spiller Europa Cup-finale mod Flensburg-Handewitt, hvor han er oppe at slås med Lars Christiansen og Lars Krogh efter kampen, og det ender i masseslagsmål. Han skulle nok have forsøgt at dæmpe det, men han sprang ud i det.«
Vinder Danmark EM?
»De er favoritter efter min mening, og jeg tror på dem. Men EM er en svær turnering, så det forudsætter at spillerne præsterer på det niveau, som de kan.«
Har du et godt råd til de unge gutter i dag?
»At være til stede i nuet og påskønne den tilværelse, de har. At få så meget ud af deres karriere som muligt. Det er en meget privilegeret hverdag, hvor du kombinerer passion og arbejde på en hel unik måde.«
Erik Veje Rasmussen har nævnt en episode, hvor han gav dig en ordentlig skideballe. Kan du huske det?
»Jeg kan ærligt ikke huske den konkrete situation, men kan godt genkende lidt temperament hos Veje, hvis det ikke var helt efter bogen. Dog kan jeg huske, da han gik ind på banen for at dæmpe Jan Eiberg Jørgensen, der var sekunder fra et rødt kort for brok. Jeg tror faktisk ikke, Veje fik hverken gult eller rødt, men blot en kommentar. Jeg tænker, dommerne var i chok.«
Hvilken tidligere spiller skal vi sende stafetten videre til – og har du et drillespørgsmål til ham?
»Det kan være Ian Marko Fog. Spørg ham, hvem han skal takke for den eneste internationale håndboldtitel, han har vundet.«
