»Der er meget ressourcespild derude, og noget af det sidste, man gør her i tilværelsen, er, for 92 procent af danskernes vedkommende, at forurene en gang til, fordi man bliver brændt.«

Det fortæller Anders Lund Madsen i anden episode af podcast 'B.T. og det gode selskab', hvor panelet udover Lund Madsen bestod af tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen og politiker Theresa Scavenius. 

Den noget atypiske diskussion blev antændt af, at den 60-årige journalist og komiker ankom til B.T.s studie med en overraskende mulepose fra Danske Bedemænd. 

»Det vækker noget furore,« konstaterer Anders Lund Madsen. 

Lund Madsen delte herefter ud af diverse 'fun facts' om kremeringstid og klimaaftryk. 

Det kan du høre uddrag af øverst i artiklen. 

I podcasten vender panelet også flere store historier fra ugen der gik, blandt andet Mike Fonsecas tilbagevenden til Folketinget. 

Du kan høre den diskussion her, eller hvor du normalt lytter til podcast: