»Så er det min tunge pligt at kaste følgende spørgsmål ud i studiet. Sover I også uden en trevl på kroppen?«

Sådan spørger vært Henrik Qvortrup i den nye podcast 'B.T og det gode selskab'.

Her svarer et panel – der i denne uge består af Signe Lindkvist, Georg Metz og Inger Støjberg – på ugens store spørgsmål. I ugens udgave var der også plads til at tage fat i omdrejningspunktet for en af de mest læste artikler på bt.dk i denne uge. 

Her afslørede håndboldekspert Claus Møller Jakobsen, at han sover uden en trevl på kroppen. Det har han fortalt i et interview til Euroman

Derfor spurgte Henrik Qvortrup panelet, hvordan de havde det med påklædning i løbet af natten. 

»Jeg læste forleden dag, at folk, der sover nøgne, generelt får meget mere sex. Det tror jeg der er noget om,« siger Signe Lindkvist, som fortæller, at hun også helst sover nøgen.

»Åh nej, nu bliver jeg clickbait på bt.dk. Det skulle jeg aldrig have sagt,« forklarer hun derefter grinende i podcasten. 

Inger Støjberg afslører, at hun har fået præcis det spørgsmål før. 

»Jeg blev faktisk også spurgt af Euroman i sin tid, og der kom jeg behændigt udenom, men nu klapper fælden,« siger Inger Støjberg, inden hun løfter sløret for sit forhold til påklædning om natten. 

Du kan høre om Inger Støjberg sover nøgen i den nye podcast 'B.T. og det gode selskab'. Du kan høre programmet her, eller hvor du normalt lytter til podcast: