Influencer Anne Gadegaard delte tidligere på året, at hende og familien ville rykke teltpløkkerne op og flytte til Grønland, fordi hendes mand fik et nyt job. 

Og nu fortæller hun i et opslag på Instagram, at hun også har scoret et arbejde, som hun glæder sig meget til at starte på. 

Den i dag 32-årige barnestjerne, der er bedst kendt for sin optræden i MGP med sangen 'Arabiens drøm,' skal bo i Grønland de næste to år, men én indkomst kan ikke forløse eventyret.

'Jeg har hele tiden vidst, jeg skulle finde mig et arbejde her af flere årsager. Vi vil helt enorm gerne rundt og opleve Grønlands smukke natur og besøge forskellige steder. Måden man kommer rundt her, er sejle eller flyve, og alting koster penge,' skriver influenceren i opslaget. 

Derfor skal influenceren de næste to år arbejde i en privat børnehave og vuggestue. 

Og det er hun særligt tilfreds med. 

'Jeg er simpelthen så glad! Jeg glæder mig til at passe på de små, lege med dem og give dem så meget omsorg.'

Influenceren er ikke uddannet pædagog endnu, men det står frit for, om hun går i gang med uddannelsen, mens tilværelsen udfolder sig i Grønland. 

Anne Gadegaard har dog ikke planer om at droppe influencer-livet, og hun kommer derfor til at dele det nye eventyr med dem, der har lyst til at følge med.

Der er nemlig meget nyt at forholde sig til, når man flytter fra et land til et andet, og det gælder også for Anne Gadegaards datter, Filippa, som snart bliver fem år.

»Min tanke er at dele hele vores eventyr med alt, hvad det indebærer. Både med flytningen, alle mine millioner af tanker, hvor vi skal bo, vores kommende hjem, hvad skal jeg lave på Grønland, skal Filippa i Børnehave og meget mere,« siger hun i en tidligere video